Hvad må grænsekontrollen koste?
Sommerferietrafikken har sat ekstra fokus på trængsel og lange køer ved grænsen samtidig med, at den har genåbnet debatten om grænsekontrollen.
Virker den efter hensigten? Opvejes ulemperne af fordelene? Skal vi overhovedet have den? Grænsekontrollen vækker stærke følelser, og det er et spørgsmål, der deler vandene – også internt i de politiske partier.
Et spørgsmål, som jeg synes, vi taler for lidt om, er tabet af timer og dermed også økonomi.
Hver dag krydser omkring 10.000 mennesker grænsen til Danmark sydfra for at tage på arbejde. En betydelig del af dem er ansat i Region Syddanmark, og møder hver dag ind på de syd- og sønderjyske sygehuse og i den kommunale sundheds- og ældrepleje.
Vores industri- og transportsektor har også mange grænsependlere ansat.
Et spørgsmål, jeg vil tillade mig at stille, er, om det giver mening, at vi obstruerer arbejdskraftens fri bevægelighed, når vi har så hårdt brug for arbejdskraft både til den private og til den offentlige sektor?
Der er meget store fordele i at rekruttere medarbejdere til for eksempel ældre- og sundhedsplejen fra Sydslesvig. De kan jo sproget og er bekendte med kulturen, og hvad er mere vigtigt for vores ældre og syge end plejepersonale, der kan levere en god snak og kender til forholdene?
Hvordan opgør vi værditabet ved de mange timer, de sidder i kø ved grænsen, og hvad koster det samfundet, når de kommer for sent på arbejde?
Selvom køerne er længst de to måneder hen over sommeren, kan man som grænsependler resten af året godt risikere at miste 20-30 minutter på en almindelig torsdag eller fredag, når tyske turister kører på forlænget weekend i Danmark. Og det skal de naturligvis blive ved med, det behøver bare ikke at gå ud over grænsependlerne, der skal over grænsen hver eneste dag for at komme på arbejde.
Et pendlerspor ved Kruså er blevet nævnt som en løsning. Det er et godt forslag, men det er selvfølgelig ikke en gratis omgang.
Et pendlerspor, der åbnes efter behov, ville derimod være den helt ideelle løsning.
At gøre ingenting og håbe, at det går over af sig selv, er derimod ikke en løsning i min bog.